Der var engang

Den yngste væverske
Der var engang en berømt kejser, der havde alt. Han havde vundet utallige krige, bygget pragtfulde paladser, han ejede de største kunstskatte i verden, og på hans slotte blev afholdt fester, ingen havde set mage til. Tusind kvinder havde han elsket, og ingen havde så stor rigdom som han. Men en smuk forårsaften under en vidunderlig fest blev han pludselig tungsindig. Uden rigtigt at vide, hvad han gjorde, stoppede han musikken og sendte alle gæsterne hjem.
Da alt var blevet stille omkring ham, satte kejseren sig på sin trone og græd.
Den nat låste kejseren sig inde i sit sovegemak, og de næste mange, mange dage nægtede han at tale med nogen. Han græd og sukkede dag og nat, fordi livet føltes så meningsløst.
Han forstod slet ikke, hvorfor han nogensinde havde været glad for at vinde krige, bygge paladser, samle kunstskatte, holde fester og elske kvinder.
Alt dette føltes nu uendelig ligegyldigt og tomt, og kejseren græd som et lille barn af sorg over sit spildte liv.

En aften ved solnedgang bankede det hårdt på hans rude. Den sørgmodige kejser hørte det godt, men han ville ikke tale med nogen ….